SPOTKURSUS 2
En fair behandling af børn og unge
-Kommunikation i øjenhøjde
Vi møder rigtig mange glade og tilpasse børn og unge i vores hverdag. Samtidig synes en mindre del børn og unge at have det svært. Vi observerer dem og konstaterer hurtigt (bevidst eller ubevidst) at de er anderledes. Netop af samme grund oplever vi ofte, at de kan være svære at nå - kommunikationen mislykkes. Vi er måske endda stoppet med at kommunikere med dem, for "det nytter jo alligevel ikke" eller også er det bare for vanskelig og krævende samtale en samtale at tage initiativ til. Dette stiller os i et paradoks, for det er netop disse børn og unge, der har et uomtvisteligt behov for din henvendelse.
Det er derfor vigtigt for både oplevelsen og undervisningen, at foreningens ledere og trænere/instruktører udstyres til at kunne tackle de de besværlig situationer, sådan at alle står tilbage med oplevelsen af et godt og inspirende samvær. Når det er sagt, må vi spørge os selv om, hvad der skal til for at kommunikationen lykkes.
På dette kursus giver vi vores bud på, hvordan du kommunikativt kan give forskellige børn og unge med forskellig baggrund og forudsætninger en fair og fornuftig behandling.
Spotkursus 2 indeholder:
· Anerkendende dialog
· Ordene betyder kun 7% af kommunikationen – hvad med resten?
· Skal man have lang hals for at forstå Girafsprog?
· Kommunikerer du som sjakal eller giraf?
· Cases - fra teori til praksis.
· 10 fif til en god oplevelse!
Du og din forening kan bestille kurset ved projektleder Lars Skafte
Tilmelding bekræftes via e-mail.
Yderligere oplysninger hos projektleder Lars Skafte, tlf. 4024 0294
|