Kanotur, Børne - og ungecentret Toften


DGI støttede med mountainbikes
En gruppe unge fra Toften skulle på et par dages kanotur, kursen var lagt – så kom ideen’, om at koble en aktivitet på turen.
Projekt Idrætsforening for alle koblede en mountainbike instruktør og 10 mountainbikes på turen.
 
Turleder Rene Ditlevsen fortæller
Vi havde en rigtigt god oplevelse med at køre på mountainbikes lørdag d. 18.juni, børnene snakker stadig meget om oplevelsen, de syntes det var rigtigt fedt.
Instruktøren Kristian der stod for mountainbikes arrangementet var god til at fange børnene og tilpasse udfordringerne til dem, vi vil helt sikkert have ham / DGI i tankerne fremover når vi skal planlægge aktiviteter med vores børn/unge.
Vi havde specielt en dreng der var noget skeptisk overfor kanoturen, som vi fik motiveret da vi kunne tilbyde mountainbike arrangementet som en del af pakken kanotur.

Vi havde i øvrigt en rigtigt god kanotur på trods af nogen regn lørdag, vi overnattede i shelters til søndag hvor solen heldigvis var fremme hele dagen.
 
Vores børn blev udfordret og fik afprøvet nogle grænser, tre af dem havde aldrig siddet i en kano før, men de er alle motiverede for at komme af sted igen.
DGI Midtjylland | Glarmestervej 18A, 1. | 8600 Silkeborg | Tlf.: 79404350 | midtjylland@dgi.dk