I Front i praksis
Af: Hans Eriksen (Artiklen var været bragt i Udspil nr. 9, 2010
Rasmus elsker fodbold - både som spiller, træner og Barcelonafan. Jobbet som hjælpetræner i Gødvad udføres med stor ansvarsfølelse
Rasmus er glad for fodbold, men hvad gør man, hvis der ikke lige er et hold, man synes passer til en? Spiller i skolen og i fritiden sammen med venner. Og så kan man jo også blive træner...
»Jeg elsker at spille fodbold, og jeg interesserer mig for næsten alt sport. Men det er også dejligt at være træner,« siger Rasmus, der er 16 år og går i 9. klasse. Han er hjælpetræner for U10 drengene i Gødvad G & IF, hvor han sammen med Bo Kvist, John Kristensen i spidsen og flere øvrige forældre står for U10 drengene.
Det startede med, at Rasmus fulgtes med Chano, der træner med U10 drengene, til banerne i Gødvad. Her fik Bo og John kontakt med Rasmus, der fra sidelinjen fulgte med i træning og gik og småsparkede lidt til boldene.
»Jeg kontaktede ham - spurgte om hans navn og hvem han var osv. så nævnte jeg for ham, om han ikke kunne tænke sig at hjælpe lidt til her ved vores forskellige træningsstationer,« fortæller John Kristensen.
På denne måde startede Rasmus i Gødvad og ud over at hjælpe med kegler og bolde kom han også i gang med at dømme under træningen. Her i efteråret har Rasmus også dømt turneringskampe og han har bl.a oplevet, hvordan en træner kan gå rigtig meget op i det fra sidelinjen siger han.
»Jeg har faktisk også lært en del om fodboldtræning af Bo og John, når jeg har set deres øvelser, mens jeg har hjulpet med bolde og kegler,« siger Rasmus..
Mere ansvar
Planen er, at Rasmus næste år kan få ansvar for et af de tre U10-hold.
»Rasmus er faktisk rigtig god til at puffe til drengene og holde godt gang i træningen. Han har en rigtig god tone på banen. Hans store interesse for trænerjobbet viste sig også ved, at han med kort varsel mødte op til trænermøde for alle fodboldtrænere her i Gødvad.
I lighed med alle andre på samme alder skal Rasmus selvfølgelig også have vejledning i, hvad børnene kan magte fysisk og motorisk. Han kommer punktligt til træningen og han kan helt klart godt lide det. Han kommer som regel og siger ”Hej hvad skal jeg" – så han er klar,« siger de to trænere.
Rasmus elsker fodbold - både
som spiller, træner og Barcelonafan.
Jobbet som hjælpetræner
i Gødvad udføres med stor ansvarsfølelse
Rasmus er glad for fodbold, men hvad gør man, hvis
der ikke lige er et hold, man synes passer til en? Spiller
i skolen og i fritiden sammen med venner. Og så kan
man jo også blive træner...
»Jeg elsker at spille fodbold, og jeg interesserer mig for næsten
alt sport. Men det er også dejligt at være træner,« siger
Rasmus, der er 16 år og går i 9. klasse. Han er hjælpetræner for
U10 drengene i Gødvad G & IF, hvor han sammen med Bo Kvist,
John Kristensen i spidsen og flere øvrige forældre står for U10
drengene.
Det startede med, at Rasmus fulgtes med Chano, der træner
med U10 drengene, til banerne i Gødvad. Her fik Bo og John kontakt
med Rasmus, der fra sidelinjen fulgte med i træning og gik
og småsparkede lidt til boldene.
»Jeg kontaktede ham - spurgte om hans navn og hvem han
var osv. så nævnte jeg for ham, om han ikke kunne tænke sig
at hjælpe lidt til her ved vores forskellige træningsstationer,«
fortæller John Kristensen.
På denne måde startede Rasmus i Gødvad og ud over at
hjælpe med kegler og bolde kom han også i gang med at dømme
under træningen. Her i efteråret har Rasmus også dømt turneringskampe
og han har bl.a oplevet, hvordan en træner kan
gå rigtig meget op i det fra sidelinjen siger han.
»Jeg har faktisk også lært en del om fodboldtræning af Bo og
John, når jeg har set deres øvelser, mens jeg har hjulpet med
bolde og kegler,« siger Rasmus..
Mere ansvar
Planen er, at Rasmus næste år kan få ansvar for et af de tre U10-
hold.
»Rasmus er faktisk rigtig god til at puffe til drengene og holde
godt gang i træningen. Han har en rigtig god tone på banen.
Hans store interesse for trænerjobbet viste sig også ved, at han
med kort varsel mødte op til trænermøde for alle fodboldtrænere
her i Gødvad.
I lighed med alle andre på samme alder skal Rasmus selvfølgelig
også have vejledning i, hvad børnene kan magte fysisk og
motorisk. Han kommer punktligt til træningen og han kan helt
klart godt lide det. Han kommer som regel og siger ”Hej hvad
skal jeg" – så han er klar,« siger de to trænere.
Rasmus har netop afsluttet DGI's unglederuddannelse "I
Front" og det til trods for, at han ikke kendte nogle af de andre
deltagere, da han startede på kurset. De fleste andre var flere
med fra samme forening.
»Det har været meget spændende. Det var rigtigt sjovt på
kurset i efterårsferien, hvor vi også overnattede. Vi havde nogle
gode øvelser, hvor vi lærte hinanden at kende,« siger Rasmus.
God dialog
I forbindelse med kurset får de unge en opgave med at tilrette
træning i egen forening, og Rasmus har denne fredag ansvaret
for en times indendørs træning i Resenbro Hallen. Her trænes
en masse teknisk træning, og det gennemføres med en eksemplarisk
ro. Rasmus får drengene til at lytte, når en ny øvelse skal
forklares.
Ved sidelinjen følger DGI instruktør Per Baltzer træningen
som opfølgning og vejledning efter kurset:
»Du er rigtig god til at forklare og vise øvelserne for børnene.
Det er altid godt at vise øvelsen først, som du gør« roser Per
Baltzer og bidrager med den vigtige erfaring, at mange øvelser
skal prøves flere gange, inden de fungerer på træningsbanen.
Rasmus er meget nysgerrig i vejledningen og er god til at
forklare om sine overvejelser. Han nævner, at han bl.a. også har
været inde på DGI’s hjemmeside for at finde inspiration til sin
træning. Rasmus er i hvert fald overbevist om, at han vil fortsætte
med at være træner.
|