Amanda blev hjælpeinstruktør
Amanda prøvede noget helt nyt og sagde ja til udfordringen om at tage med ned i den lokale svømmeklub for at se, om trænergerningen var noget for hende. Amanda fortæller her om oplevelsen.
Hvordan er det at være svømmetræner?
At være svømmetræner, er et godt arbejde. Et spændende arbejde hvor der kommer forskellige udfordringer. For både forældrene og deres børn/barn. De lærer sange, at dykke og en masse forskellige ting. Jeg synes det er super fedt at se som svømmelærer, hvordan børn og forældre kan samarbejde på andre måder, end de nok normalt gør i hverdagen.
Hvordan kom jeg i vandet første gang?
Første gang jeg skulle ind og være svømmelærer, var det rigtig svært for mig at komme i vandet. Så derfor sad jeg på kanten og svedet løb ned af mig fordi det var så varmt, men til sidst besluttede jeg mig for at hoppe i vandet. Det var super fedt, fra at sidde på kanten til at være i vandet var en stor forandring!
Fik lov til at holde en baby
Da vi var et godt stykke inde i babyperioden, fik jeg for første gang lov til at holde en baby. Hun var så sød og det overraskede mig hvor lette de er under vand. Men det var så godt, for jeg elsker små babyer. Det var en super oplevelse for mig.
Træneren spurgte mig
Da jeg var færdig med at være svømmelærer tilbød de mig at starte som hjælpetræner. Jeg var lidt i tvivl, men som dagen gik blev jeg mere og mere overrasket over hvor glad jeg egentlig var for det og takkede stort JA! |